Hævet skjoldbruskkirtel

En hævet skjoldbruskkirtel er typisk et tegn på sygdommen Struma. Sygdommen har en tendens til at ramme kvinder oftere end mænd. Typisk er 80% af Struma-ramte kvinder og 20% mænd.

Mange – især unge – kvinder oplever at deres skjoldbruskkirtel hæver let – typisk et mildt tilfælde af Struma. Ved stress og nervøsitet ses ofte også milde tilfælde af Struma. I disse sammenhænge er Struma helt normalt.

Herudover kan en faktor som manglende indtagelse af jod (via kosten) være medvirkende til en hævet skjoldbruskkirtel – læs mere om kosttilskud der indeholder jod her

Ønsker du at læse om mere om sygdomme forbundet skjoldbruskkirtlen kan du klikke her.

En skjoldbruskkirtel producerer to hormoner:

triiodthyronin (T3)
tetraiodthyronin (T4) (også benævnt Thyroxin)

Herudover er der en inaktiv (biologisk set) type af hormonet T3, som benævnes revers T3.

Syntese og udskillelse af Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4) stimuleres af thyroidea-stimulerende hormon (TSH), som udskilles fra den forreste del af hypofysen. Desuden stimulerer TSH også transskriptionen af thyroglobulin (Tg), hvor den virker direkte på Tg promotoren og indirekte gennem forskellige transskriptionsfaktorer

Jod er essentiel for produktionen af T3 og T4, da det indgår som en vigtig bestanddel af hormonerne i din skjoldbruskkirtel. Jod optages af folliklerne vha. Na+/I- symportere i follikelmembranen. Desuden oxideres jod fra I- til I, hvorefter et eller to jodatomer bindes til tyrosin, lige inden. Molekylerne i thyroglobulinen (Tg) udskilles til lumen ved exocytose. Her bliver Tg molekylerne indeholdende et jodatom, monoiodtyrosin, eller to jodatomer, diiodtyrosin, bundet til hinanden. Herved dannes enten triiodthyronin (T3) eller tetraiodthyronin ( T4) i menneskets skjoldbruskkirtel. Disse hormoner i din skjoldbruskkirtel oplagres i folliklen som en del af thyroglobulinen (Tg) og kan forsyne kroppen med skjoldbruskkirtelhormoner i 2-4 måneder.

Ved udskillelse føres Tg ind i follikelcellerne ved endocytose, hvor lysosomer sammensmeltes med vesikler. Proteolytiske enzymer nedbryder thyroglobulin (Tg), hvilket frigør T3 og T4. T3 og T4 er fedtoploselige og kan diffundere gennem follikelcellens plasmamembran for at ende i kapillærerne i din skjoldbruskkirtel (se figur 3). De proteolytiske enzymer efterlader desuden aminosyrer fra T thyroglobulinen (Tg), som kan genbruges i syntesen af nyt thyroglobulin (Tg) i menneskets skjoldbruskkirtel.

I blodbanen bindes Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4) til plasmaproteiner for at blive transporteret rundt i kredsløbet. 70-75% bindes til thyroxinbindende globulin (TBG), der dannes i leveren. 25-30% transporteres af andre plasmaproteiner, f.eks. albumin. Bindingen af hormonerne T3 og T4 i din skjoldbruskkirtel til plasmaproteinerne giver mulighed for oplagring i kredsløbet, samt forlænger hormonernes levetid betydeligt.

Hormonerne Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4) i din skjoldbruskkirtel løsnes fra plasmaproteinerne, når koncentrationen af hormonerne i vævet falder, og ved pludselig udskillelse af T3 og T4 fra din skjoldbruskkirtel, bliver de overskydende hormoner bundet til plasmaproteiner. Herved opretholdes den metabolske homeostase. Da målcellerne har større affinitet for det mere potente hormon triiodthyronin (T3), er omdannelsen af tetraiodthyronin ( T4) til Triiodthyronin (T3) i vævet af væsentlig betydning for målcellerne. Denne omdannelse bliver katalyseret af 5´-deiodinaser. Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4) optages til cytosolet gennem målcellernes membraner. I cellen bindes de til receptorerne i kernen, hvor de indvirker på DNA og starter ny proteinsyntese. De nydannede proteiner er målcellens reaktion på hormonerne i din skjoldbruskkirtel.

Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4) har indflydelse på stort set alle vævstyper, men reaktionerne er ikke ens for alle væv. I nogle væv påvirkes væksten, mens det i andre er stofskiftet. Hjernen er et af de væv, hvor det er specielt vigtig at opretholde homeostase, da både vækst og udvikling påvirkes af hormonerne T3 og T4. Ved for lav koncentration af hormonerne hos spædbørn, vil udviklingen af hjernen blive begrænset, og individet risikerer at blive mentalt hæmmet (cretinisme).

Hormonerne styrer forbrændingen af fedt, proteiner og sukker. Ved øget forbrænding forøges aktiviteten af Na+/K+-pumpen, hvilket får kropstemperaturen til at stige. T3 og T4 kan desuden øge produktionen af ATP, ved at oge mitokondriernes aktivitet, hvilket også giver en øget kropstemperatur. Forbrændingen kan sattes op med 60-100%, nar koncentrationen af de to hormoner i kredsløbet forøges, hvorimod den sættes ned, når koncentrationen falder (Seeley etal. 2008). Koncentrationerne af T3 og T4 har derfor stor betydning for stofskiftet og herved regulering af kropstemperaturen. Sygdomme, der kan nedsætte kroppens evne til at regulere koncentrationen af T3 og T4, vil blive uddybet i senere afsnit.

Det thyrotropinudskillende hormon (Thyrotropin Releasing Hormone -TRH) fra hypothalamus samt tidligere nævnte Thyroid-stimulerende hormon (Thyroid Stimulating Hormone TSH) fra hypofysens forlap kan sammen forøge udskillelsen af T3 og T4 fra skjoldbruskkirtlen. Udskillelsen af TRH påvirker hypofysen til at forøge udskillelsen af TSH i din skjoldbruskkirtel. Udover stimulans af T3- og T4-udskillelse, så kan størrelsen og antallet af celler i din skjoldbruskkirtel også forøges. Ved udskillelse af T3 og T4 sættes en negativ feedbackfunktion i gang, der påvirker hypothalamus og hypofysen (se figur 4). Feedbackfunktionen sanker udskillelsen af TRH og TSH, hvilket medfører, at koncentrationen af T3 og T4 sænkes og homeostase opretholdes (Campell og Reece 2005).

Faktisk udskiller menneskets skjoldbruskkirtel et tredje hormon, calcitonin, der reguleres af calciumkoncentrationen i blodet. En øget koncentration af calcium får de parafollikulære celler i din skjoldbruskkirtel til at udskille calcitonin, mens en lav koncentration hindrer udskillelsen af calcitonin til blodbanen.
Calcitonin bindes hovedsageligt til receptorer i knoglevævet, hvorved osteoclasternes aktivitet sænkes, mens osteoblasternes levetid forlænges. Hermed falder calcium- og fosfatkoncentrationen i blodet. I tilfalde af, at en skjoldbruskkirtel fjernes vil koncentrationen af calcitonin mindskes og helt forsvinde. Dette medfører dog ikke, at calciumkoncentrationen i blodbanen stiger, hvilket muligvis kan begrundes med, at andre hormoner samt vitamin D kompenserer for tabet af calcitonin. Det er derfor uvist, hvor vigtig calcitonin er for reguleringen af calcium i blodet, hvilket forklarer det større fokus på de to andre hormoner i din skjoldbruskkirtel.