Skjoldbruskkirtel
Her på siden kan du læse alt om den menneskelige skjoldbruskkirtel, dens funktioner og tilknyttede sygdomme. Siden er inddelt i 4 følgende afsnit:
Hvad er en skjoldbruskkirtel?
Din skjoldbruskkirtel er en af de største endokrine kirtler i kroppen. Dens funktion består bl.a. i at holde stofskiftet i balance. Menneskets skjoldbruskkirtel (thyroidea) er lokaliseret på halsens forside i tæt kontakt med struben. Den består af to større lapper, der er forbundet med et smalt stykke kaldet isthmus (se figur 1). Normalt vejer en skjoldbruskkirtel 20-25g. og kan variere i udseende og størrelse fra individ til individ.
Indlejret i den bagerste del af de 2 lapper på din skjoldbruskkirtel findes biskjoldbruskkirtlerne, som sorger for at regulere calciumkoncentrationen i blodet. En skjoldbruskkirtel består af fire kirtler, der tilsammen kun vejer 0,1-0,2g. I modsætning til skjoldbruskkirtlen har biskjoldbruskkirtlerne ikke har betydning for stofskiftet.
En skjoldbruskkirtel forsynes af mange arterier, hvilket giver den et mere rødligt udseende end det omkringliggende væv. Menneskets skjoldbruskkirtel har en blød konsistens og en uens overflade pga. dens mange follikler. Folliklerne er opbygget af et enkelt lag af epithelceller (thyrocytter), som danner rammen om lumen. Lumen indeholder forskellige proteiner, bl.a. thyroglobulin (Tg), som syntetiseres og behandles i thyrocytternes endoplasmatiske reticulum, hvorefter det overføres til viderebehandling i golgiapparatet.
Her ses en illustration af skjoldbruskkirtlen
Færdigbehandlet thyroglobulin (Tg) transporteres fra det transgolgiske netværk, via vesikler, til thyrocytternes apikale overflade, hvor det frigives og herefter opbevares som den største proteinkomponent i kolloidet. Her bruges thyroglobulin (Tg) til opbevaring af jod og fungerer herefter som precursor for hormoner i din skjoldbruskkirtel. Mellem folliklerne i din skjoldbruskkirtel findes desuden et fint netværk af løst bindevæv,der indeholder kapillærer og parafollikulære celler.
En skjoldbruskkirtel producerer 2 hormoner:
triiodthyronin (T3)
tetraiodthyronin (T4), også kaldet thyroxin (se figur 2)
Desuden findes en biologisk inaktiv form af T3, som kaldes for revers T3. Klik venligst på følgende link hvis du ønsker at læse mere om menneskets skjoldbruskkirtel.
Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen
Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen inddeles generelt i to overordnede grupper:
Overskud af hormoner i skjoldbruskkirtlen (hyperthyroidisme)
Underskud af hormoner i skjoldbruskkirtlen (hypothyroidisme)
De mest udbredte former for autoimmune sygdomme i en skjoldbruskkirtel er Graves´s Sygdom, Hashimoto´s Desease og Post Partum Thyroiditis
Selvom sygdommene har immunologiske karaktertrak til fælles, er der nogle symptomer, immunologiske uregelmæssigheder og kliniske retninger, der er specifikke for henholdsvis Graves´ Sygdom og Hashimito´s Desease. Anti-skjoldbruskkirtelantistoffer cirkulerer i serum hos patienter med Hashimito´s Desease eller Graves´ Sygdom, men Hashimito´s Desease er primært en T-cellemedieret sygdom, hvorimod Graves´ Sygdom fortrinsvist er en Thyroid Stimulating Hormone Receptor TSHR-medieret sygdom.
Hyperthyroidisme
Hyperthyroidisme (thyrotoxikose) er tilstanden, hvor en person har overskydende mængder af hormoner i sin skjoldbruskkirtel. Typiske symptomer er vist i skema 1.
Er skemaet for småt? Klik på det for en større version (åbnes i .pdf format).
Er skemaet for småt? Klik på det for en større version (åbnes i .pdf format).
Det skal dog påpeges, at ikke alle symptomer behøver at være dominerende eller tilstede ved diagnose. Der forekommer i Danmark 4000-5000 nye tilfælde af forhøjet stofskifte om året (Hansen 2004), og 6 gange så mange kvinder som mænd får hyperthyroidisme. Et typisk eksempel på en autoimmun sygdom, der kan forårsage hyperthyroidisme, er Graves´ Sygdom.
Graves´ Sygdom
Graves´ Sygdom blev først beskrevet i 1835, da Robert Grave identificerede en association imellem struma, hjertebanken og exophthalmos. Caleb Parry havde dog publiceret en beskrivelse af sygdommen 10 år f&oslasH;r Grave, derfor kaldes den også Parry´s Disease. Graves´ Sygdom er en udbredt form for autoimmun sygdom, der ofte rammer mennesker på over 40 år. 6 gange så mange kvinder som mænd får hyperthyoidisme.
De fleste tilfælde af Graves´ Sygdom forekommer i familier, ofte gennem flere generationer, men tilfælde uden genetisk indflydelse forekommer også. Studier af en- og tveæggede tvillinger har vist, at 79% af tilfældene af Graves´ Sygdom skyldes genetisk disponering, mens miljøfaktorer har omkring 21% betydning. Derfor kan miljøfaktorer tænkes at have relevans for forekomsten af Graves´ Sygdom.
Sygdommen opstår når auto-antistoffer binder sig til thyroid-stimulerende hormon- receptorer i din skjoldbruskkirtel og herved bevirker en kronisk stimulering af receptoren, hvilket giver en forhøjet produktion af hormonerne Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4) i din skjoldbruskkirtel. Dette giver en forstyrrelse af kroppens metaboliske homeostase, og de perifere væv far derved en større mængde hormoner end nødvendigt.
Da T3 og T4 har mange endokrine funktioner, kan der opstå mange forstyrrelser i kroppen ved Graves´ Sygdom. De mest kendte symptomer er:
højere metabolisme (højere stofskifte)
struma (hævet skjoldbruskkirtel¹)
hjertebanken
Udstående øjne (også kaldet Eksoftalmus – dannes når de ekstraokulære muskler og skjoldbruskkirtel har et fælles antigen)
Ofte påvirkes også huden og patienten far generelle symptomer på hyperthyroidisme. Kun i mindre alvorlige tilfælde kan det være svært at diagnosticere Graves´ Sygdom, da symptomerne kan ligne simpel overgangsalder, samt symptomer fra andre sygdomme såsom eksempelvis Hashimoto´s Sygdom.
I alvorlige tilfælde er Graves´ Sygdom ikke svar at diagnosticere, fordi thyrotoxikosen medfører:
træthed
rystelser
stor produktion af sved
vægttab til trods for god appetit m.fl.
¹En hævet skjoldbruskkirtel kan meget vel være et tegn på struma, og det tilrådes altid at man opsøger sin læge eller en specialist, hvis man fornemmer at skjoldbruskkirtlen er hævet. Læs mere om hævet skjoldbruskkirtel her Vi henviser i samme forbindelse til vores retningslinier.
Hypothyroidisme
Hypothyroidisme er en tilstand, hvor en person ikke producerer en tilstrækkelig mængde af hormoner i deres skjoldbruskkirtel. I Danmark opstår 2000 nye tilfælde af hypothyroidisme om året, og forekomsten stiger med alderen. Symptomer på hypothyroidisme ses i skema 2:
Er skemaet for småt? Klik på det for en større version (åbnes i .pdf format).
Er skemaet for småt? Klik på det for en større version (åbnes i .pdf format).
Den mest dominerende årsag til hypothyroidisme er kronisk autoimmun thyroiditis, herunder Hashimoto´s Sygdom. Læs evt. mere om hypothyroidisme her
Hashimoto´s Sygdom
Hashimoto´s Sygdom også kaldet Hashimoto´s thyroiditis – blev beskrevet i 1912 af Dr. Hakaru Hashimoto. Det er den mest udbredte form for autoimmune sygdomme og kan ramme mennesker i alle aldre, men ses hyppigst hos midaldrende og aldre kvinder. Hashimoto´s Sygdom udviser en vis arvelighed, bl.a. er der en høj udbredelse af antistoffer i skjoldbruskkirtlen blandt tæt beslægtede familiemedlemmer til personer med Hashimoto´s.
Undersøgelser har desuden vist, at antistoffer mod thyroglobulin (Tg-Ab) forefindes i 55,90% af patienterne, og thyroidperoxidaseantistoffer (TPO-Ab) forefindes i 90,95% af tilfældene. Miljøfaktorer, herunder jod, har også vist sig at påvirke forekomsten af Hashimoto´s Sygdom.
Hashimoto´s Sygdom er en T-cellestyret Autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber cellerne i din skjoldbruskkirtel, hvilket forårsager kronisk betændt skjoldbruskkirtel. Derved fratages din skjoldbruskkirtel evnen til at producere hormonerne Triiodthyronin (T3) og tetraiodthyronin (T4). Denne sygdom i din skjoldbruskkirtel kan komme bade gradvist eller forholdsvist spontant og begynder ofte med struma. Andre karakteristika for Hashimoto´s Sygdom er lymfocytinfiltration og autoimmunitet mod antigenerne i skjoldbruskkirtlen. Herefter følger klassiske symptomer på hypothyroidisme.
Ved Hashimoto´s Sygdom kan der endvidere forekomme perioder med hyperthyroidisme. Dette sker når follikler ødelægges i din skjoldbruskkirtel og stofskiftehormonerne lækkes ud i blodbanen. Hvis sygdommen ikke behandles, kan der opstå myxodem, som er kendetegnet ved et meget lavt stofskifte og der er karakteristiske hævelser (odemer) pga. større mængder mucin i den ekstracellulære rum, hvilket fastholder væske. Hævelserne ses tydeligst i ansigtet og på andre overflader, men det kan også samles omkring organerne. Hævelser omkring hjertet kan give ændrede funktioner, som f.eks. nedsat hjerterytme. Foretages der ingen yderligere behandling kan patienten gå i myxodematos koma, som er yderst livstruende.
Symptomerne ved hyperthyroidisme under Hashimoto´s sygdom er:
koma
hypotermi
kardiovascular kollaps
hypoventilering
alvorlige metaboliske forstyrrelser
Postpartum thyroiditis
Postpartum thyroiditis (PPT) ses hos kvinder i perioden efter de har født. Det vides endnu ikke præcis, hvordan virkningsmekanismen er, men postpartum thyroiditis menes at minde meget om Hashimoto´s Sygdom. Begge autoimmune sygdomme kan associeres med udviklingen af anti-thyroide antistoffer. Det vides, at kvinder med positive anti-thyroide antistoffer har en meget større risiko for at udvikle postpartum thyroiditis end kvinder uden positive antistoffer. Desuden menes det, at kvinder der udvikler Postpartum thyroiditis i forvejen har en symptomfri autoimmun thyroiditis, der bryder ud i perioden efter fødslen pga. svingninger i immunfunktionen. Mekanismerne involveret heri kendes endnu ikke.
Forekomsten af postpartum thyroiditis er omkring 5-10% i den generelle kvindelige population. Dog findes der forskellige højrisikogrupper:
Kvinder med autoimmune sygdomme
Kvinder med autoimmune positive anti-thyroid antistoffer (risikoen forøges proportionalt med mængden af antistoffer)
Kvinder der tidligere har haft dysfunktion i deres skjoldbruskkirtel
Kvinder der er i familie med nogle der har haft dysfunktion i deres skjoldbruskkirtel.
Inden for disse højrisikogrupper er forekomsten af PPT 25-30%.
Postpartum thyroiditis ses som oftest ved thyrotoksikose efterfulgt af hypothyroidisme. Dog er det ikke alle patienter, der viser tegn på begge faser, nogle kvinder gennemgår kun enten den thyrotoksiske fase eller den hypothyroide fase. Den thyrotoksiske fase indtræffer 1-4 måneder efter fødslen og varer i 1-3 måneder. I den thyrotoksiske fase ses bl.a. symptomer som:
bekymring
søvnforstyrrelser
hjertebanken
Træthed
vægttab
irritation
Da disse symptomer ikke er ualmindelige i perioden efter en fødsel, er det ofte at denne fase overses. Den hypothyroide fase indtræffer 4-8 måneder efter fødslen og varer op til 9-12 måneder. De typiske symptomer er:
træthed
vagtforøgelse
forstoppelse
tør hud
depression
svaghed ved f.eks. motion
De fleste patienter vil få normal funktion i deres skjoldbruskkirtel 12-18 måneder efter symptomstart. Dog vil omkring 20% af patienterne i den hypothyroide fase forblive hypothyroide.
I den thyrotoksiske fase øges mængden af hormoner i din skjoldbruskkirtel, mens mængden af thyroid-stimulerende hormon mindskes, ligesom det ses i silent thyroiditis. Ved histologiske analyser kan det også ses, at Postpartum thyroiditis minder meget om silent thyroiditis, hvor der ses lymfatisk infiltration.
Andre sygdomme i skjoldbruskkirtlen
Thyroiditis er den generelle betegnelse for betændelse i skjoldbruskkirtlen. Der er flere forskellige typer af thyroiditis. Se tabel 3.
Er skemaet for småt? Klik på det for en større version (åbnes i .pdf format).
Er skemaet for småt? Klik på det for en større version (åbnes i .pdf format).
Foruden thyroiditis eksisterer der flere former af:
Benigne og maligne thyroideaneoplasmer og cyster: Dette er en vækst af celler iskjoldbruskkirtlen, henholdsvis godartede eller ondartede.
Atoxisk multinodos struma: Vakst af skjoldbruskkirtel og udvikling af autonomt fungerende område. Dette kan udvikle sig til multinodos toxisk struma, som giver hyperthyroidisme.
Diagnosticering
Sygdomme i skjoldbruskkirtlen bliver diagnosticeret gennem et bestemt forløb, der starter med en mistanke og ender i en bekræftelse og artsdefinition af den pågældende sygdom.
En evt. praktiserende læge kan fa mistanke om en sygdom i din skjoldbruskkirtel gennem en objektiv undersøgelse af din skjoldbruskkirtel. Denne indbefatter en systematisk undersøgelse af det følgende:
Halsen undersøges nøje efter struma eller forstørrede lymfeknuder, samt inspiceres forfra og fra siden.
Patienten bedes om at bøje hovedet let bagover og fremkalde synkebevægelser, da små uregelmæssigheder i dennes skjoldbruskkirtel herved ses.
Gennempalpation af området, hvor patientens skjoldbruskkirtel er beliggende, evt. supplering af bidigitalpalpation af begge lapper på patientens skjoldbruskkirtel. Samtidig noteres lokalisering af evt. knuder, konsistens, ømhed og fiksering af det omgivende væv omkring dennes skjoldbruskkirtel. Ved struma bruges lokaliseringen med henblik på sammenligning med et thyroideascintigram.
Hvis patienten har Graves´ Sygdom, vil lægen ved hjælp af et stetoskop kunne hore en kraftig gennemblødning, som en susen over dennes skjoldbruskkirtel.
Disse undersøgelser understøttes af de klassiske symptomer på hypo- og hyperthyroidisme.
Efter man har fået mistanke om en sygdom i patientens skjoldbruskkirtel gennemgås de parakliniske undersøgelser, hvilket indbefatter følgende:
Serum-skjoldbruskkirtel-stimulerende hormon (S-TSH) måles med en immunmetrisk målemetode. Kvaliteten af resultaterne er dog afhængig af fabrikaterne, der bliver brugt. Dette serum-stimulerende hormon i patientens skjoldbruskkirtel er meget sensitivt og kan påvirkes af kliniske faktorer og sygdom. Men hvis forholdene er i orden, kan et normalt fund af S-TSH betyde udelukkelsen af hypothyroidisme og hyperthyroidisme.
S-T3 og S-T4 måles med radioimmunologiske eller beslægtede metoder. Disse studier er temmelig pålidelige, hvis de skjoldbruskkirtelbindende proteiner er normale. Ved målinger af disse værdier, må man overveje faktorer, der kan påvirke resultatet, i denne sammenhæng forskellige stoffer. Samtidig bliver S-T3 også påvirket af faktorer som sygdom, faste og operation. S-T3 skulle dog være en god markør for hyperthyroidisme, hvorimod S-T4 er en bedre markør for hypothyroidisme.
Undersøgelse af antistoffer i patientens skjoldbruskkirtel såsom thyroperoxidase og thyroglobulin. Tilstedevarelsen af antistoffer i serummet er et udtryk for subklinisk autoimmun thyroiditis. En højere koncentration af antistoffer findes i patienter med klinisk, manifesterende, kronisk, autoimmun thyroiditis og patienter med Graves´ Sygdom.
Antistoffer mod thyroid-stimulerende hormon receptoren måles med en receptormålemetode.
Undersøgelser af jodomsætning bruges sjældent til diagnosticering.
Om nødvendigt bliver der scannet et billede af patientens skjoldbruskkirtel ved hjælp af eksempelvis; thyroideascintigrafi, ultralydsundersøgelse, røntgen undersøgelse af trachea eller finnalsaspiration med efterfølgende cytologisk undersøgelse. En differentialdiagnose af de forskellige sygdomme i patientens skjoldbruskkirtel forekommer undervejs i undersøgelserne.